Løbende nyhedsfeed fra vores Facebookside

Kom og vær med den 25 august 2024Den 27. august 2024 er det 80 år siden da, den tyskbesatte Esbjerg Flyveplads i Kjersing blev udsat for et amerikansk bombeangreb.
Denne søndag var en sommerdag, men skulle senere blive husket som Vestjyllands blodige søndag. Om eftermiddagen blev Esbjerg by overfløjet af 1200 amerikanske bombemaskiner og et større antal jagerfly. Amerikanerne var på vingerne for at angribe mål i Berlin, men på grund af dårligt vejr blev missionen aflyst. På vej hjem til baser i England blev det bl.a. besluttet at bombe Esbjerg Flyveplads – “target of opportunity”.

Der var 60 bombefly af typen B-17, der kastede bomber i 4 bølger, og der blev kastet 117,5 tons bomber af 500 lbs og 1000 lbs typen samt 30 tons brandbomber.
De to første bølger faldt over ”Solbakkegård” og et område med flyhangarer lige nord for gården. De to sidste bølger faldt over to områder med mandskabsbarakker øst for flyvepladsen, og jernbanen, der fører fra Esbjerg til Varde, blev også ramt.
Solbakkegård, der lå lige syd for flyvepladsen, var blevet beslaglagt af tyskerne, og gården blev totalt udbombet ved angrebet. Kort efter bombemaskinerne havde smidt deres bomber, blev pladsen angrebet af de amerikanske 63 jagermaskiner af typen Mustang P-51, der fløj i en højde af ca. 10 meter og der med deres maskinkanoner skød på alt.

I de følgende dage blev 23 tyske soldater begravet i Mindelunden

De tyske FLAK stillinger brugte 5.661 granater fra 2 cm til 10,5 cm og ca. 2.214 stk. maskingeværammunition. Der var store skader på flyvepladsen sydlige område og 3 tyske fly var ødelagt.

“Foreningen Esbjerg i Atlantvolden” markerer sammen med andre søndag den 25. august 80-året for bombningen med en historisk mindedag på det, der er tilbage af Esbjerg Flyveplads på adressen Solbakkegårdsvej 1. Der bliver informeret om selve bombningen, guider fortæller om begivenhederne, og der vil være en mindre udstilling og film, der fortæller om dagen og flyvepladsen under krigen. Det sker fra kl. 14.00 til klokken 18.00

Check Foreningen Esbjerg i Atlantvolden samt Fanø i Atlantvolden for nærmere detaljer om dagen.

Det fine billede viser området ved Solbakkegård som var epicenter for bombningen i 1944 kombineret med de orange figurer, som viser Luftwaffes installationer og bygninger i området ved Solbakkegård.
I dette område havde tyskerne opført en lang række bygninger og bunkeranlæg og mange af bygningerne, inklusive Solbakkegård, blev helt udbombet. En enkelt bunker blev ramt af en bombe, nemlig den store kommunikationsbunker af typen 608 som kan ses på billedet. Flere områder af flyvepladsen blev mere eller mindre udraderet!
Men det mest spændende er nok de røde cirkler, som viser de registrerede bombekrater efter bombningen og det er stadigvæk muligt at se flere af disse bombekratere, så kom frisk den 25 august 2024 kl. 14.00… … See MoreSee Less

Den 27. august 2024 er det 80 år siden da, den tyskbesatte Esbjerg Flyveplads i Kjersing blev udsat for et amerikansk bombeangreb.
Denne søndag var en sommerdag, men skulle senere blive husket som Vestjyllands blodige søndag. Om eftermiddagen blev Esbjerg by overfløjet af 1200 amerikanske bombemaskiner og et større antal jagerfly. Amerikanerne var på vingerne for at angribe mål i Berlin, men på grund af dårligt vejr blev missionen aflyst. På vej hjem til baser i England blev det bl.a. besluttet at bombe Esbjerg Flyveplads – "target of opportunity".

Der var 60 bombefly af typen B-17, der kastede bomber i 4 bølger, og der blev kastet 117,5 tons bomber af 500 lbs og 1000 lbs typen samt 30 tons brandbomber.
De to første bølger faldt over ”Solbakkegård” og et område med flyhangarer lige nord for gården. De to sidste bølger faldt over to områder med mandskabsbarakker øst for flyvepladsen, og jernbanen, der fører fra Esbjerg til Varde, blev også ramt.
Solbakkegård, der lå lige syd for flyvepladsen, var blevet beslaglagt af tyskerne, og gården blev totalt udbombet ved angrebet. Kort efter bombemaskinerne havde smidt deres bomber, blev pladsen angrebet af de amerikanske 63 jagermaskiner af typen Mustang P-51, der fløj i en højde af ca. 10 meter og der med deres maskinkanoner skød på alt.

I de følgende dage blev 23 tyske soldater begravet i Mindelunden

De tyske FLAK stillinger brugte 5.661 granater fra 2 cm til 10,5 cm og ca. 2.214 stk. maskingeværammunition. Der var store skader på flyvepladsen sydlige område og 3 tyske fly var ødelagt.

"Foreningen Esbjerg i Atlantvolden" markerer sammen med andre søndag den 25. august 80-året for bombningen med en historisk mindedag på det, der er tilbage af Esbjerg Flyveplads på adressen Solbakkegårdsvej 1. Der bliver informeret om selve bombningen, guider fortæller om begivenhederne, og der vil være en mindre udstilling og film, der fortæller om dagen og flyvepladsen under krigen. Det sker fra kl. 14.00 til klokken 18.00

Check Foreningen Esbjerg i Atlantvolden samt Fanø i Atlantvolden for nærmere detaljer om dagen.

Det fine billede viser området ved Solbakkegård som var epicenter for bombningen i 1944 kombineret med de orange figurer, som viser Luftwaffes installationer og bygninger i området ved Solbakkegård.
I dette område havde tyskerne opført en lang række bygninger og bunkeranlæg og mange af bygningerne, inklusive Solbakkegård, blev helt udbombet. En enkelt bunker blev ramt af en bombe, nemlig den store kommunikationsbunker af typen 608 som kan ses på billedet. Flere områder af flyvepladsen blev mere eller mindre udraderet!
Men det mest spændende er nok de røde cirkler, som viser de registrerede bombekrater efter bombningen og det er stadigvæk muligt at se flere af disse bombekratere, så kom frisk den 25 august 2024 kl. 14.00… … See MoreSee Less

Så er der stort set klar til en ny rundtur på flyvepladsen og vejret kan ikke være bedre☀️☀️🕶️
Det fine billede viser en tysk 20 mm Flak 30 … See MoreSee Less

Tyskland markerer 20. juli 80-året for det mislykkede kup- og attentatforsøg mod Hitler i 1944. På grund af det runde jubilæum gøres der i år mere ud af markeringen. Bl.a. deltager den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, forbundskansler Olaf Scholz og forsvarsminister Boris Pistorius i en ceremoni ved forsvarsministeriet i Bendlerblock i Berlin. Bendlerblock var også under Det Tredje Rige hovedkvarter for det tyske forsvars øverste ledelse – og arnested for selve kuppets udførelse.

Hvad skete der:

20. juli 1944 var Stauffenberg beordret til at deltage i et møde med Hitler i dennes krigshovedkvarter »Ulveskansen« i Østpreussen.
Dette blev af kredsen af konspiratorerne opfattet som det gunstige øjeblik til at dræbe Hitler og, håbede de, også Herman Göring og Heinrich Himmler. Attentatet skulle være begyndelsen på et statskup. Det var grundigt forberedt og inkluderede bl.a. en aktivering af reservehæren, en afvæbning af SS osv.
Gruppen af mænd inkluderede bl.a. general Ludwig Beck, fhv. chef for hærens generalstab, der havde prøvet at organisere en modstand allerede i 1938, fhv. ambassadør Ulrich von Hassell, general Henning von Tresckow, Fabian von Schlabrendorf, general Friedrich Olbricht og oberst Albrecht Mertz von Quirnheim.
Attentatet mislykkedes bl.a., fordi kun en af Stauffenbergs bomber blev armeret og mødet var flyttet fra en betonbunker til en let barak således, at effekten af eksplosionen blev formindsket.
Antallet personer, der blev henrettet som følge af attentatet ligger på omkring 200, dertil kommer omkring 5.000, som blev arresteret. Til gruppen af dræbte hørte: to feltmarskaller, 19 generaler, 26 oberster, to ambassadører, syv andre diplomater, en minister, tre departementschefer m.fl
Et par timer før han begik selvmord – for ikke at komme til at røbe sine medsammensvorne under tortur – sagde den tyske generalmajor og medorganisator af attentatet, Henning von Tresckow, til sin ven, Fabian von Schlabrendorf:
»Nu vil hele verden falde over os og skælde os ud. Men jeg er stadig stensikker på, at vi har handlet rigtigt. Hitler er ikke kun Tysklands ærkefjende, men hele verdens. Når jeg om nogle timer skal træde frem for Guds dommersæde for at aflægge regnskab for mine handlinger og manglende handlinger, så tror jeg, at jeg med god samvittighed kan stå inde for det, jeg har gjort i kampen imod Hitler. Fordi Gud engang forjættede Abraham, at han ikke ville ødelægge Sodoma, hvis der bare var ti retfærdige derinde, sådan håber jeg, at Gud ikke vil udslette Tyskland, for vores skyld. (…) Et menneskes moralske værdi tæller først, når det er klar til at give sit liv for sin overbevisnings skyld.«
Billedet viser Stauffenbergs urkunde for sit tyske kors i guld som han fik i Maj 1943 underskrevet af generalfeldmarskal Keitel … See MoreSee Less